Demokratiets afgrund

Interview i AMNESTY, september 2009.

Hvordan er man et godt menneske? Vi har talt med dramatikeren Christian Lollike. Og så er en kontroversiel film om stening i Iran på vej…

Giver din egen lykke mening, når du ved, at millioner af andre mennesker verden over er ulykkelige?
Netop nu går dramatikeren og instruktøren Christian Lollikes nye stykke Fremtidens historie over scenen på Det Kongelige Teater, og skuespillet sætter spot på et ømt punkt.

”Hvor er det dog uudholdeligt at spise popcorn med sine børn i Tivoli, samtidig med at verden er ved at gå til i problemer,” siger Christian Lollike. ”Det er et vilkår i mit liv, at være glad og lykkelig sammen med min familie, samtidig med at jeg er i tvivl om, hvad der er det rigtige at gøre. Jeg er træt af ikke at kunne gøre noget. Er det nok at give et bidrag til Amnesty og så få god samvittighed? Eller er det noget, man gør for at leve med sin egen umenneskelighed? Og er det bare små reperationer, som i virkeligheden gør det vanskeligere at se, hvad der virkelig er brug for at gøre?” spørger han.

Christian Lollike har reflekteret over det moralske dilemma, fordi han for to år siden fik tilbudt en opgave fra Det Kongelige Teater, som var blevet udvalgt til at indgå i et teaterprojekt sammen med 11 andre europæiske skuespilhuse. Det er det tyske kulturinstitut Goethe-Instituttet, der har sat arbejdet med den nye dramatik i gang som en markering af 20-året for Murens fald i Berlin.

”Der er to forskellige vinkler, som slås i stykket. Den første vinkel handler om en taxahauffør i en europæisk storby, spillet af Bodil Jørgensen, der hele tiden spørger sig selv, hvad det vil sige at være et godt menneske i en verden med hungersnød og folkedrab i Darfur og krigsforbrydelser i Abu Ghraib. Hun kører gennem trafikken i en europæisk storby, og blandt hendes kunder er en politiker, der er besat af overvågningskameraer og en kunstner, der iscenesætter etniske udrensninger. Den anden vinkel undersøger, hvem der står udenfor demokratiets spilleregler,” siger Christian Lollike.

Stykket begynder som en komedie, en satire med det, som forfatteren selv kalder ”tryg humor”, men derefter glider den over i nogle taleflader, hvor skuespillerne ikke spiller egentlige karakterer, men påtager sig nogle roller og opgaver, der tager udgangspunkt i deres raseri:

”Pludselig er der en, der sætter sig for at undersøge, hvordan det er at være asylsøger. Så viser vi et 10 minutter langt videointerview med en irakisk asylsøger, der har siddet 7 år i Sandholm. Da jeg var oppe og lave det interview, forstod jeg pludselig konsekvensen af, hvad det vil sige at være asylsøger uden ret til job, uddannelse m.m.,” siger Christian Lollike, der understreger, at Fremtidens historie ikke er et stykke om asyl, men et forsøg på at skildre globaliseringen set gennem et enkelt menneske.

”Jeg prøver at beskrive et menneske, der bliver overmandet af globaliseringshelvedet, at beskrive dillemaet mellem den uudholdelige bevidsthed om andre ulykke og egen lykke,” forklarer han.

Christian Lollikes prøver også at beskrive de situationer og mennesker, der står udenfor vores lovgivning og balancerer på demokratiets afgrund.

”Alle chaufførens kunder skal ud til ”Lejren” – men vi ved undervejs ikke hvad det er for en lejr. Lejren bliver et symbol og en metafor for, hvor demokratiet holder op.”

Det kunne lyde som både samfundskritik og politisk teater – og det hele er skrevet med politisk engagement og bevidsthed. Men Christian Lollike betakker sig for at blive sat i båd:

”For mange år siden ville jeg gerne have mit teater ud af kultursiderne og ind på debatsiderne, og jeg er helt klart politisk engageret, men også ekstremt bange for at låse holdninger fast i højre- eller venstreorienteret. For at komme uden om frelsthed, skriver jeg på en form for selvhad. Jeg beskæftiger mig mere med min egen afmagt.”

Og så til noget helt andet:

I næste måned kommer en kontroversiel film til landet – The Stoning of Soraya M. Blandt islam- og Koran-kritikere skaber filmen store forventninger, fordi den skildrer en kvinde, der bliver stenet ihejl af religiøse fanatikere, der retfærdiggør deres handlinger med guds vilje og profetens ord.

The Stoning of Soraya M er baseret på en autentisk begivenhed i en fjern iransk landsby, som den fransk-iranske journalist og forfatter Freidoune Sahebjams skildrede i romanform i 1994. Filmen skildrer kvinden Soraya, der uretmæssigt bliver beskyldt for utroskab – hendes mand vil af med hende, så han kan gifte sig med en anden kvinde. Som straf for den påståede utroskab, dømmes Soraya til døden ved stening. Hun bliver begravet i sand til livet og derefter stenet til døde af en menneskehob.

Da filmen tidligere i år havde premiere i de amerikanske biografer, skrev Elise Auerbach, Amnesty Internationals specialist i Iran-spørgsmål, en stærkt kritisk kommentar om filmen, som hun kaldte sensationshungrende. Hun pointerede at iranerne selv har en voksende folkebevægelse imod stening, og at der så sent som sidste sommer blev udstedt et juridisk forbud mod steninger. Ifølge Elise Auerbach giver filmen derfor ikke et retvisende billede af forholdene i Iran.

I sin artikel om The Stoning of Soraya M.,offentliggjort af internetmagasinet The Huffinbgton Post, understreger Amnesty Internationals Iran-ekspert, at henrettelser er et stort problem. Alene i 2008 blev 346 ”politiske forbrydere” myrdet af regimet, hvilket gør Iran til det land efter Kina, der henretter flest. De fleste er henrettet ved hængning, men, siger Elise Auerbach, der er registreret tre eksempler på dødstraf ved stening. Det har i alle tre tilfælde været mandlige fanger, og alle henrettelserne er foregået i fængsler og udført af professionelle bødler, ikke af selvtægtsmænd efter lokale afgørelser i landsbyerne. Også derfor mener hun, at The Stoning of Soraya M. giver et forkert indtryk af Iran.

Læs mere om filmen og se klip fra den på www.thestoning.com.

Fremtidens historie er skrevet og iscenesat af Christian Lollike efter idé og koncept i samarbejde med dramaturg Solveig Gade, scenografi og kostumer af Palle Steen Christensen og lysdesign af Ulrik Gad. Medvirkende: Helle Fagralid, Nicolai Dahl Hamilton, Bodil Jørgensen, Morten Suurballe, Lisbeth Wulff. Stykket har netop haft premiere på Det Kongelige Teater, hvor det spiller frem til den 23. oktober, hvorefter det drager på turne i 13 provinsbyer frem til d. 3. december.

The Stoning of Soraya M. får premiere i danske biografer den 23. oktober.

Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *