Anmeldelse i Weekendavisen den 3. april 2009.

Sydkraft. Jakob Ejersbo (1968-2008) efterlod en voldsom og dybt fascinerende Afrika-roman om en destruktions- og dødsmærket piges indre eksil.

Katastrofespiralen

I romanens første linie ser den femtenårige Samantha op mod vandspejlet, mens hun svømmer hen over sandbunden. I romanens sidste linie bliver hendes grav kastet til. Det siger jeg uden at røbe for meget – for omstændighederne, mine damer og herrer, omstændighederne… og romanens sidste replik, der måske er det mest kyniske, der er skrevet på dansk.

For hvor skrev han dog umanerlig godt, Jakob Ejersbo, om det rå, det destruktive, det dødsmærkede, det menneskelige hærværk. Det var mesterligt i Nordkraft, og ikke mindre markant her i Eksil, der igen beskriver selvopløsning og svigt, denne gang ikke i iskolde Aalborg, men i dunkende varme Afrika, nærmere bestemt Tanzania fra 1982 til 1986, hvor forfatteren selv boede som dreng i to perioder, der ligger umiddelbart forud for romanens kronologi.

Samantha er romanens fortæller, datter af en alkoholiseret mor og en afstumpet, utro og voldelig far, hvis børneopdragelse går ud på at slå sine døtre uden anledning og varsel. Familien er engelsk, bosat i Tanzania, hvor de driver et fallitbo af et hotel – et skalkeskjul for farens lyssky jobs som lejesoldat og våbensmugler rundt omkring på kontinentet.

Mens Samantha er på kostskole flere hundred kilometer fra hjemmet, bruger moren tiden på at styrtdrikke sundownere på alle tider af dagen, mens faren knepper alt, der har puls (det er Samanthas udtryk). Forældrenes ægteskab går op i limningen, og moren rejser hjem til England. Men mor og datter har ikke samme hjemland, for Samantha er vokset op i Afrika og føler sig mere som en sort, end som en hvid. ”Jeg er grå indeni,” konstaterer hun. Hvor end hun er, hører hun ikke helt til, hun er i et permanent eksil – ikke mindst et indre, identitetsforvirret og uden fremtidstro.

Det eneste holdepunkt for Samantha er storesøsteren Alison, der er giftefærdig og desperat for at finde en mand, der kan hjælpe hende videre i livet. Da hun finder en hollænder og får et barn, tager lillesøsterens ensomhedsfølelse til, og det samme gør hendes selvdestruktive tendenser. Hun sjofler sin skole, lyver og snyder, drikker som en svamp og kaster sig ud i skæbnesvangre eksperimenter med sex og stoffer. Katastrofespiralen snurrer.

Som cirkelkonstruktionen fra første til sidste linie – fra vand og liv til jord og død – viser, var Jakob Ejersbo en gennemtænkt og original forfatter, der ikke alene mestrede et kunstnerisk totalblik på tilværelsens antipoesi, men også var i stand til at beskrive det i et velfortalt, inciterende sprog. Vi blev overrumplet af det i Nordkraft, og selvom man er forberedt nu, er Eksil en lige så strømførende roman, hvor især det sidste, korte kapitel – der har givet romanen navn – chokerer som et forfærdeligt højdepunkt i moderne dansk litteratur.

Jakob Ejersbo døde af kræft i sommeren 2008. Inden da færdiggjorde han to manuskripter og efterlod et tredje ufuldendt. Efter Eksil udkommer Revolution senere på året, og kort efter den kommer Liberty, som Gyldendal har klargjort til udgivelse efter forfatterens instrukser. Hvis de to næste bøger holder niveau med Nordkraft og Afrika-romanen om den destruktions- og dødsmærket Samantha, taler vi om et nyklassisk forfatterskab.

Jakob Ejersbo: Eksil. 288 sider, 299 kr. Roman. Gyldendal.