De så aldrig hvad der ramte dem

Anmeldelse i Weekendavisen den 25. april 2008.

Forvirring. Simon Glinvad prøver med sin anden roman at beskrive intet mindre end det moderne menneskes tilstand.

Forlagene Rosenkilde og Bahnhof udgiver bøger og driver boghandel med litterære arrangementer i midt i København (Nørregade 4), og unge, modige forlæggere kan man kun have respekt for i en tid, hvor koncernkonformiteten breder sig på bogmarkedet. Og forlagene skal da også have anerkendelse for at udgive Simon Glinvad, der debuterede med ambitiøs, men uforløst fortælleglæde i 2005 med romanen Petersborg Express og nu vender tilbage med Jetlag, der rummer de samme kvaliteter som debutromanen – men desværre også de samme problemer.

Petersborg Express var bl.a. en skrøne om en række arkitektoniske kladder til Skt. Petersborg, hvor Peter den Stores byplanlæggere anlagde rundt omkring i verden for at kunne eksperimentere med søjler, springvand, buer, lys m.m. inden de byggede den endelige pragtstad. Og Jetlag viser at forfatteren stadig har et glimrende blik for fortællinger, der balancerer på kanten af den historiske virkelighed – han kan f.eks. ikke slippe ideen om hemmelige byer – men også at han ikke tager skridtet fuldt ud. Hvis han gjorde, ville det vel ikke være nødvendigt at opfinde en by ved navn Sjælskov (Hillerød?) eller en republik ved navn Kirilistan (= Turkmenistan). Denne fantomgeografi fungerer faktisk rigtig skidt, fordi romanens topografi i øvrigt er korrekt og konkret.

Jetlag handler om Familien Novak, Ernest og Lizzie og sønnerne Frank og Daniel. Ernest er patriarken, der efter en karriereskuffelse droppede livet som ingeniør og i stedet bankede en forretning med frokostcatering op. Lizzie har altid været hjemmegående, drømmende, pertentlig og yderst opmærksom på ydre status. Som drenge indrettede Frank og Daniel saunaen i familiens villa til kasino, hvor de blankede kvarterets børn af, og til torturkælder, hvor de pinte frøer. Nu har Frank fuldt blus på karrieren, mens Daniel flakker lidt mere. Engang var de kolleger og på bølgelængde, men i dag taler de ikke sammen efter at Frank følte sig forrådt af sin lillebror.

Meget mod sin vilje har Ernest måtte sælge firmaet, og endnu mere mod hans vilje, er Lizzie ved at gennemtrumfe et salg af den gamle villa, så de kan flytte ind i Elysium Bakker – en helt nyanlagt, lukket by med eget sygehus og vagtværn til formuende mennesker, der frygter kriminalitet og gerne vil bruge deres pension på et trygt otium (den slags communities findes rent faktisk rundt omkring i verden, se den mexicanske film La Zona i biografen netop nu). Mens Lizzie kvidrer, skumler Ernest, der forudser at ejendomsselskabet bag Elysium vil øge bevogtning og sikkerhedshegn for at spekulere i beboernes frygt: ”I betaler dem for at gøre jer bange,” siger han.

Imens har sønnerne deres at se til. Frank investerer sig selv med hud og hår i et bizart projekt med et internationalt medicinalfirma, der flyver afrikanere til et gammelt sanatorium i Sverige, hvor de mener at de kan helbrede dem for alle mulige sygdomme, imens han mister kontakten til sin pubertetssøn, som har fået en mystisk kammerat, Samuel, der ikke kan føle fysisk smerte og planlægger at lade sig skyde i armen i et stormagasin.

Daniel forsøger at få styr på sit liv som alenefar efter at hans kone er død i en trafikulykke. Han involverer sig i en sær alliance med en amerikansk kvinde, som han engang har undervist. I mangel af en rigtig kæreste har hun fotomanipuleret Daniels ansigt ind i et foto, som hun har vist sine forældre, og nu kommer hendes far på besøg, og vil gerne træffe sin svigersøn. Daniel lover at spille rollen, og han stiller oven i købet sine forældres hus i Sjælskov til rådighed. Det står nemlig tomt, mens forældrene er med de kommende naboer fra Elysium på en fællesrejse til Las Vegas, hvor en af Daniels tidligere kolleger forsøger at lokke Ernest med på en galej som investor i vækstfremmende i foder til husdyr, der kan skabe fuldt udvoksede køer på et halvt år.

Daniel rejser ud som rådgiver og konsulent for regeringen i den centralasiatiske republik Kirilistan, hvor præsidenten har fundet ud af, hvordan han kan tjene penge, nemlig ve dat stille sin befolkning til rådighed som forsøgskaniner for medicinalindustrien. Og mens Daniel er i landet finder der måske, måske ikke, en revolution sted…

Jetlag er en tilstand, som alle oversøisk flyrejsende kender, men Ernest påberåber sig den efter en rejse til Paris. Og denne følelse af utilpashed, forvirring og desorientering bliver både romanens titel og diagnose af familien Novak – og det moderne menneske. Romanen fortæller om familien Novaks liv i fortid og nutid, om opture, nedture, nedarvede konflikter og brudte loyaliteter, og når man er færdig, er man ikke i tvivl om, hvordan jetlag som en forvirringstilstand går i spænd med bogens nøglesætning, som den smertetolerante Samuel citerer en mystiske amerikansk motorcykelprædikant for: De så aldrig hvad der ramte dem.

Prædikanten, Abraham Bozello, kendt som The Bozz, transmitterer sine taler via nettet, og en af dem handler om hvordan man fodrer kvæg med benmel – af kvæg. Vi har gjort køerne til kannibaler, siger han, og det vil føre vanvittige hjernesygdomme og ormeparasitter med sig: ”Det er biologisk krigsførelse i yderste potens. Send det af sted som nødhjælp til Afghanistan, Irak, Iran, som kvægfoder i lærredssække med Røde Kors-logoer, og på ingen tid har du udslettet en hel, besværlig befolkning. De så aldrig hvad der ramte dem.”

Det samme siger et par bipersoner også ved andre lejligheder, og på det symbolske plan er det en sandhed, der gælder for det kynisk-moderne, forvildede, lykkejagende og pengegriske menneske, både dem der udnytter og dem, der bliver udnyttet. Det gælder for beboerne i paradissamfundet Elysium, for befolkningen i Kirilistan. Det gælder for den splittede Novak-familie og alle andre indbyggere i Sjælskov og Elysium Bakker. Og desværre gælder det også for læserne. Vi ser heller aldrig, hvad der rammer os, når Simon Glinvad ruller sine mærkelige fortællinger ud om medicinalindustrien, en nation af forsøgspersoner, en mirakelpille – og det skyldes desværre at hans forfatterevner ikke står mål med hans kæmpestore ambitioner om at bedrive intelligent samfunds- og civilisationskritik gennem skildringer af sære, konspiratoriske konstruktioner og mystiske projekter tilsat lidt thrillertendenser.

Et sted konstaterer Daniel, at der ikke er noget værre i denne verden, end at miste en drøm, og Simon Glinvad har da også kun god grund til at drømme forfatterdrømme og arbejde videre, for han har et umiskendeligt talent for fortælling, men desværre er hans roman blevet ramt af den samme jetlag og forvirring, som han bruger til at diagnosticere det moderne menneske.

Simon Glinvad: Jetlag. 368 sider, 299 kr. Roman. Bahnhof.

Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.