Leonardo Padura: Den ulastelige cubaner + Forårsblæst over Havana

Mord i Havana. Leonardo Padura er ti gange, nej hundred gange, bedre end sine danske krimikolleger.

Den modvillige betjent

Forlaget Sohns fortjenstfulde udgivelse af cubanske Leonardo Padura er skæmmet af uklarhed om hvilke titler, der indgår i forfatterens internationale gennembrud, og i hvilken rækkefølge Havana-kvartetten skal læses. Så vidt jeg kan gennemskue er der rod i oversættelsernes kronologi, og af de fire titler der er oversat, indgår kun tre af dem i kvartetten, hvoraf vi altså mangler sidste bind. Til gengæld fik vi i fjor en roman uden for nummer, hvilket var svært at gennemskue, da også den handlede om kvartettens hovedperson, den melankolske politimand Mario Conde.

Så for overblikkets skyld: Havanna-kvartetten, eller cyklusen ’De fire årstider’, som forfatteren selv kalder bøgerne, består af fire romaner, der er skrevet i denne rækkefølge: Den ulastelige cubaner, Forårsblæst over Havana, Maskespil i Havana og Paisaje de otoño (som ikke er oversat endnu). På dansk udkom først nummer tre, derefter nummer et og til sidst nummer to, og midt i det hele kom romanen Adiós Hemingway, der var et bestillingsarbejde fra Leonardo Paduras forlægger i Brasilien, der udgav en serie under titlen ’Litteraturen eller Døden’. I forordet til denne krimi om Ernest Hemingway siger forfatteren selv, at Efterårslandskab (altså den endnu uudgivne roman) udgør afslutningen på kvartetten, hvormed vi kan konkludere, at vi har fået romanerne om Mario Conde på dansk i rodet rækkefølge, og selvom vi har fire, har vi ingen kvartet.

Det er ikke for at være pedantisk, men der skal da være orden i sagerne. Politiken bragte for nylig et indsigtsfuldt interview med Leonardo Padura, men lod læserne forstå, at den nye roman, Forårsblæst over Havana, er den fjerde i serien, og det er den bare ikke. Seriens fjerde og sidste roman har vi fremdeles til gode – og når jeg siger til gode, mener jeg virkelig til gode. Mario Conde er nemlig et yderst interessant bekendtskab, og Leonardo Paduras evne til at skildre cubansk hedonisme i en trængselstid, er slet og ret betagende.

Alle romaner er sat i 1989, der indvarsler ’den specielle periode’ i Cuba, altså krisetiden i 90’erne, der opstod efter Østblokkens sammenbrud. Vi er i et repressivt og indelukket land, hvor indre utilstrækkelighed og frihedsmangel sammen med omverdenens sanktioner gør hverdagen til en prøvelse. I den skønne, men nedslidte Havana arbejder kriminalkommissær Mario Conde. Han overlever på en dagsration af hovedpinepiller og sprut, kaffe og smøger, og så de overdådige måltider, som han fast indtager hos sin gamle skolekammerat Den Tynde (han var tynd engang, i dag er han fed og sidder i kørestol efter at han fik ryggen ødelagt i krig i Angola), der bor hjemme hos sin mor, den fremragende kogekone Jose. Hendes lidenskabelige tilberedning af mad tilføjer romanerne en nydelse, sanset, smagt og skrevet så duften stiger af papiret.
Og apropos det sanselige: Mario Conde elsker kvinder, men kan ikke holde på dem. Han får erektion for et godt ord, oven i købet midt i et forhør, og han onanerer en del til sine egne fantasier. Når han falder for en kvinde, falder han med stil, ned i den dybeste forelskelse, hvor han byder sin partner en altfortærende seksuel appetit. Så længe det er romantisk, skriver Leonardo Padura lige så kejtet om erotik som Leif Davidsen og Carsten Jensen, men når kroppen får lov at bestemme over hovedet, giver han den gas som hard core fuldblodspornograf.

I En ulastelig cubaner skal Mario Conde løse en sag om en afdelingschef fra industriministeriet med ansvar for samhandel med udlandet (ifølge oversættelsen leder han et firma, men det er nu nok snarere et direktorat eller en styrelse), er sporløst forsvundet. Han var tilfældigvis Marios gamle gymnasiekammerat, og han blev gift med sin skolekæreste, den smukke Tamara, som kommissæren altid har været hemmeligt forelsket i. Åh, hendes baller under den gule kjole! Under opklaringsarbejdet bliver han konfronteret med sin egen fortid, bl.a. det pinefulde spørgsmål om hvorfor han ikke blev forfatter, men gik ind i politiet, og mens han afdækker korruptionen blandt de øverste i samfundet, krydser han sine egne pinefulde spor.

I Forårsblæst over Havana er en ung kvindelig gymnasielærer blevet dræbt og voldtaget, oven i købet underviste hun på det gymnasium, hvor Mario Conde selv gik (sammen med parret fra den forrige roman). I lejligheden finder politiet spor af marihuana og to forskellige mænds sæd i kvindens krop. Mens han trevler sagen op, forelsker han sig – formålsløst, desværre – i en guddommelig smuk kvinde, som han ikke alene dyrker den vildeste sex med, nej han hjælper hende også med at læse J.D. Salinger på den rigtige måde!

Mario Conde er – som kun kriminalkommissærer kan være det – præget af desillusion, modløshed og melankoli. Han har to forliste ægteskaber bag sig, men de er for intet at regne imod hans forliste drøm om at skrive en roman, bare en triviel roman og livets enkelhed. I ny og næ vågner drømmen til live, men hver gang han skal til at skrive sin sentimentale historie, kommer der noget i vejen – måske ulykkelig kærlighed til en overdådig kvinde, måske endnu et bestialsk og mystificerende mord, der peger opad i systemerne. Den modvillige betjent må på den igen.

Det er rent ud sagt forbløffende, at en så fed kommisærkliche som Mario Conde fremstår som så ægte en person og helstøbt skikkelse. Han står i dyb gæld til andre kommissærer med rod i kærligheden, karrieren og troen på mennesker og moral, men han gør det på en original måde, der bl.a. tager nærig af kombinationen af skønhed og slitage i det Havana, der omgiver ham (og symboliserer ham) og som han elsker med samme styrke, som han forgæves elsker kvinderne.

Leonardo Padura er ti gange, nej hundred gange, bedre end sine danske krimikolleger. Hans romaner fra Cubas vrangside er inciterende som politisk portræt, og Mario Conde overholder alle standardkravene til den illusionsløse hovedperson af en forbryderjæger med verdenssmerte og amputerede ambitioner. Det er krimi, kliche, klassisk og klasse (men ikke kronologi).

Leonardo Padura: Den ulastelige cubaner, 270 sider, 249 kr. og Forårsblæst over Havana, 260 sider 249 kr. Begge oversat af Peer Sibast. Forlaget Sohn.