Politik uden D-vitaminer

Artikel i Weekendavisen den 20. april 2007.

Tørklæder. Asmaa Abdol-Hamids planlagte opstilling til folketinget for enhedslisten har fået Kvinder for Frihed til at indlede en lægefaglig offensiv.

Tørklædedebatten raser igen-igen. Den et år gamle foreninger Kvinder for Frihed mener at muslimske piger er ofre for et sundhedsskadeligt omsorgssvigt, og de kræver nu forbud mod tilhylning af piger under myndighedsalderen. Samtidig retter foreningen et hårdt angreb mod Enhedslisten, som bliver beskyldt for at støtte kvindeundertrykkelse, fordi partiets nye folketingskandidat, den omdiskuterede debattør og fhv. studievært på DR2, Asmaa Abdol-Hamid, bærer tørklæde.

”Når Enhedslisten opstiller Asmaa som folketingskandidat, handler det primært om at være imod Dansk Folkeparti,” siger børnelæge Vibeke Manniche, der er forkvinde for Kvinder for Frihed. ”Debatten handler om, hvilken fløj man kan placere hinanden på. Der findes en ufattelig fløjkrig, og vi er blevet fanget i det hurlumhej. Men for os handler det kun om, at vi har et ubændigt had til kvindeundertrykkelse. Det her handler ikke om, hvordan man ser ud, men om de fysiske konsekvenser af at være tilhyllet. Tilhylning svarer til et voldeligt overgreb, der er tale om groft omsorgssvigt, og Enhedslisten skader kampen mod undertrykkelse af kvinder.”

Ikke overraskende afviser Enhedslisten kritikken. Pernille Rosenkrantz-Theil:

”Det kan måske lyde mærkeligt, når det kommer fra en glødende ateist som mig, men det betyder ikke noget, at Asmaa bærer tørklæde. Det vigtigste er at skille religion og politik ad, og det handler ikke om et klæde. Oversæt tørklædet til protestantisk kristendom, så svarer det til at bære et kors. Bibelen bruges hver dag som sandhedsvidne af folk som Margrethe Auken og præstefætrene i folketinget, og det er der jo ingen der har noget imod. Jeg er rystet over, hvordan folk reagerer overfor en socialist med tørklæde i forhold til en socialist med kors. Vores opstillingslister kan ikke være lukkede for mennesker med et religiøst tilsnit. Det minder mig om Stalin. Asmaa er en højtbegavet ung kvinde, og det eneste Kvinder for Fred ønsker, er at losse hende tilbage, hvor hun kom fra.,”

Dress code i skoler og børnehaver
Kvinder for Frihed mener, at tørklædet er et brud på børnekonventionens ord om ligeværd og et frit liv. Vibeke Manniche peger på to sundhedsmæssige konsekvenser af tilhylningen (som foruden tørklæde består af bukser, langærmede bluser eller andre gevandter). For det første hæmmer tøjet pigernes bevægelighed, for det andet giver det vitaminmangel.

”Der mangler plads til løb, dans og hop, og det skaber inaktivitet og fedme. Man kan ikke dyrke idræt, når man er tilhyllet med tørklæde, langærmede bluser og bukser, man bliver jo ophedet på en studs. Desuden mangler pigerne D vitaminer, fordi de ikke får solstråler direkte på huden. Der er også beskrevet tilfælde med hårtab, men det er dog ikke helbredstruende. Det er et nyt fænomen, at vi i et solfattigt land som Danmark har mørklødede børn, der ikke får sol nok – og det er ikke nok at tilføje D vitamin. Sundhedsstyrelsen mener, at alle mørklødede børn skal have D vitaminer on a daily basis. Men at give tilhyllede piger D vitamin svarer jo til at behandle rygerlunger uden at fjerne tobakken.”

Men hvis man efterkommer anbefalingen, hvad er problemet så?

”Problemet er, at anbefalingen gælder alle mørklødede børn, altså også adoptivbørn fra Colombia, hvor forudsætningen er, at barnet ikke er tilhyllet. Men hvis man er tilhyllet op gennem barndommen, forslår et vitamintilskud som en skrædder i helvede.”

Vibeke Manniche mener, at der er tale om et psykoseksuelt overgreb, når forældrene giver små piger tørklæde på:

”Det er jo ikke den fireårige, der siger: ’Så for Søren, nu vil jeg gerne tilhylles, og det kan ikke gå hurtigt nok´. Vi ønsker derfor et decideret forbud mod tilhylning af umyndige piger. Når de bliver myndige er det jo op til dem selv. Jeg har ikke fantasi til at forestille mig et generelt forbud, men jeg vil da ikke udelukke at vi en dag får en folkestemning, der i en sekulær ånd vil sige: ’Skal vi ikke undgå tilhylning på offentlig gade’? I første omgang skal vi have en dress code i alle neutrale situationer, på daginstitutioner, skoler og for kvinder, der arbejder med at yde omsorg til andre, på plejehjem, hospitaler osv. Det er ikke ligegyldigt, hvordan vi møder hinanden, og det er ikke ligegyldigt, hvordan vi flasher vores religiøse symboler. Religion har meget på samvittigheden, når det handler om at fratage os kvinder rettigheder, og jeg ser derfor gerne at man forbyder religiøse dragter i skolen.”

Men det betyder vel også, at du ikke vil se et museumssmykke med et kors om halsen på en lærer?

”Ja, den pris er jeg villig til at betale.”

Du mener måske at vi ligefrem skal indføre skoleuniformer?

”Jeg er klar til at go with the flow. Det vil være godt, hvis vi kan blive enige om at fjerne fokus fra, om vi har det ene eller det andet mærke på tøjet. Det bør være en del af diskussionerne i institutionernes forældrebestyrelser. Gider vi se på hængerøvene og de dybe dekolteringer? Og hvad med de der Buffalo-støvler, som er så høje, at de unge brækker anklerne? Og prinsessetøjet, der indskrænker bevægeligheden? En dress code for daginstitutioner og skoler vil kunne skabe en diskussion, som er meget værdifuld. Vi skal sætte fokus på børns sundhed.”

Børnenes frie valg
Trods uenigheder, er der også punkter i debatten, hvor Kvinder for Fred og Enhedslisten kan mødes. Pernille Rosenkrantz-Theil er imødekommende overfor en vis form for dress code:

”Jeg er ikke nødvendigvis uenig i et krav om forbud mod tøj, der hæmmer børnene. Jeg vil gerne skrive under på, at umyndige piger ikke skal klædes sådan af deres forældre, ligesom jeg synes at konfirmationen ligger for tidligt og jeg får en dårlig smag i munden, når jeg ser partisymboler på tøjet af små børn. Det er ikke børnenes egne frie valg. Det kan heller ikke nytte noget, at børnehavebørn ikke kan falde og slå sig på knæene, fordi de har dyre mærkevarebukser på. Her er vi i et dilemma mellem statens pligt til at beskytte børnene og forældres ret til at bestemme og have ret så aparte holdninger. Vi har ikke diskuteret den franske model med tørklædeforbud i Enhedslisten, og jeg er ikke sikker på at det vil fungere i Danmark, hvor vi jo ikke har den franske tradition for uniformering. Skoleuniformer virker megaoverformynderisk og strider mod vores antiautoritære holdninger.”

Pernille Rosenkrantz-Theil siger, at emnet ikke har været til debat i Enhedslisten, så hun ved ikke om hun har partiet bag sig. Selv er hun langsomt ved at forberede sin retræte fra dansk politik, men hun vil opfordre til at partifællerne tager debatten om en vis form for beklædningsreglement. Hun understreger dog, at alle tanker om regler og forbud udelukkende kan handle om mindreårige børn.

”Der er fandens til forskel på at diskutere myndige og umyndige mennesker, og jeg synes det er for billigt, at tale om umyndige piger på baggrund af en myndig kvinde som Asmaa,” siger hun.
Vibeke Manniche ved godt, at det måske har knebet med at få budskabet om forbud mon indhylning af mindreårige tilstrækkelig tydeligt frem:

”Det er i hvert fald det, vi har sagt, men måske ikke det, der er blevet hørt. Vi har kun talt forbud i forbindelse med børn. Men modtageren bestemmer budskabet, og der har været en del vat i ørerne. Vi er blevet associeret med nogle, som vi slet ikke er en del af.”

Hvem?

”Højreekstremister.”

Mænd med tørklæde
Som børnelæge ønsker Vibeke Manniche at arbejdet mod tilhylning har et klart mål: at fremme et sundt og aktivt børneliv.

”Det er mig en gåde at ikke flere går op i det, for vi taler om en stigmatiseret og usynlig gruppe. Jeg møder kvinderne og deres børn i mit arbejde, jeg ser dem i konsultationen, i kommunen, og andre i Kvinder for Frihed møder dem på jobbet som jordemoder m.m. Vi ser tilhyllede piger, der kommer krybende langs væggene. Den tørklædefængslede kvinde er en kvinde uden stemme.”

Men mange muslimske kvinder siger, at de bærer tørklædet fordi de ønsker det, og at det er deres frie valg. Tro du ikke på dem?

”En luder ligner også en luder, selvom hun siger at hun kan lide sit tøj. Vi siger at det er vigtigt at man ikke flasher sin religion. Kvinderne er i en undertrykkende setting, og hvis de var ligeværdige med mændene, så ville mændene selv tage tørklæde på, det så jeg gerne.”

Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.