Jagten på lykke

Anmeldelse i Euroman, februar 2007

Skopudseren kan blive bankdirektør, hvis bare han drømmer den amerikanske drøm. Og den arbejds- og hjemsløse alenefar kan blive stock broker og millionær, hvis bare han er flittig nok. Dét er Will Smith i denne rørstrømske sag, der med basis i virkeligheden og patos i stemmen fortæller historien om Chris Gardeners deroute og genrejsning. Konen svigter, men Chris står distancen med sin lækkerbidsken af en søn (spillet af Wills eget kød og blod), der heltemodigt knuger sin Captain America figur i hånden. Åh, hvor vi føler med dem! Bonusinfo: Dan Castellaneta, stemmen bag Homer Simpson, ses i en lille birolle.