Det svageste led

Kommentar den 23. november 2007.

Pris. Danske Banks Litteraturpris bør skæve til Booker Prize..

Hæ, hæ, det er sgu et originalt indlæg, Informations nye litteratur-blogger Kamilla Löfström lagde på nettet i mandags, dagen efter bogmessen i Forum. Under overskriften Vi, de druknede remsede hun en række titler på digtsamlinger op. Ingen dikkedarer, ingen kommentarer. Hun lod bare titlerne stå der som et kor, der præsenterede sig selv: ”Goddag, her er vi, vi, de druknede”.

Ja, hvem er ikke druknet og sunket til bund under bugen på Carsten Jensens piratskib af en roman, der blev stemt hjem som vinder af Danske Banks Litteraturpris på intet mindre end 300.000 skattefri kroner. Blandt de druknede var i hvert fald også lyriske Pia Tafdrup og lavmælte Jens Smærup Sørensen, som sammen med Carsten Jensen var de nominerede til prisen – en pris som de kunne kikke lige så forgæves efter som en skibbruden på verdenshavet spejder efter en redningsplanke. Det var givet på forhånd at vinderen ville blive ham med det største publikum, for hvordan skulle det ellers gå, når nu beslutningen var udliciteret til vox populi?

Som tidligere kommenteret her i spalterne, er den rivende gal med Danske Banks Litteraturpris. Det gavmilde litteratursponsorat rummer utrolig mange gode ting, bl.a. støtte til projekter, arrangementer og hjælp til unge ordblinde (for hver stemme, der blev afgivet i konkurrencen, sendte banken en femmer til Dansk Videnscenter for Ordblindhed, der gennemfører et IT-projekt på landets efterskoler for ordblinde unge, i alt 150.000 kroner). Det er samfundsengagement til tiden og det pynter på pengetankens omverdensrelationer. Og så er der jo den store pris, der skal bidrage til, at der stadig bliver skrevet bred litteratur for det store publikum. Vi taler om den dyreste litteraturpris i Danmark med en præmiesum, der kan sikre de fleste forfattere mere end to års arbejdsro – og hvem der skal nyde godt af alle de mange skattefri penge, stemmer publikum om på bankens hjemmeside.

Det var altså historien om en forudsigelig sejr, da Carsten Jensen vandt. Og pris og penge skal være ham vel undt, selvom jeg ikke bryder mig om hans bog. Det skal da også være ham vel undt, at han bl.a. vil bruge de mange penge på at få lagt nyt tag på sit hus i Marstal.

Men, men, men. Hvis prisen skal leve op til sit formål – bred litteratur til det store publikum – giver det altså ingen mening at give prisen til en forfatter, der sælger i oplag på oplag på oplag på oplag (heller ikke når han har et hullet tag at tænke på), og det er decideret frækt at stille så ulige en konkurrence op for læserne. Enhver har jo hele tiden vidst, at Pia Tafdrup og Jens Smærup Sørensen blot var replikløse statister i det show.

Hvis Danske Banks Litteraturpris skal give mening, bør den være et kapløb blandt ligestillede, og den skal helst kunne gøre en afgørende forskel ved at sikre vinderforfatteren et par år uden økonomisk bekymring. Derfor bør de tre konkurrerende bøger være skrevet af forfattere fra vækstlaget eller af forfattere der ikke er brudt afgørende igennem rent kommercielt. For dem vil det nemlig betyde en markant forskel at blive nomineret, hvilket i sig selv giver 50.000 kroner og en massiv eksponering, der udløser læserinteresse og et ikke ubetydeligt mersalg.

At det i ti ud af tolv tilfælde er Gyldendal-forfattere, der bliver nomineret til Danske Banks Litteraturpris, har de branchefolk jeg har talt med efterhånden ikke meget mere end et skuldertræk til overs for. Man undrer sig! Man kikker på Carsten Jensen og siger resigneret, at ”dem der har skal mere gives”. Men lad nu det ligge. Det vigtigste er at bringe Danske Banks Litteraturpris tilbage på sporet, f.eks. som sidste år, hvor tre gode romaner af Ida Jessen, Erling Jepsen og Thorstein Thomsen konkurrerede, helt uforudsigeligt og eksemplarisk – og virkelig til gavn for den gode litteratur til det brede publikum.

Hvis romanprisen skal gøre fyldest, skal konkurrencen for det første ikke være afgjort på forhånd, som den var i år, og derfor skal de nominerede forfattere være jævnbyrdige. For det andet bør kritikerpanelet bag nomineringen ikke være så tæt knyttet til et enkelt forlag (Gyldendal), idet det giver en underlig stemning i branchen, når alle nominerede forfattere stammer fra samme forlag. Og for det tredje ville det være skønt om konkurrencen gav et mere retvisende billede af bredden i dansk litteratur. Jeg synes derfor at man skulle skæve godt og grundigt til Booker Prize i England, hvor man barberer en long list ned til en short list og dermed sørger for at sprede opmærksomheden på flere bøger gennem længere tid. Den slags er stimulerende for eksponering, og interesse og bringer flere forfattere (og flere forlag!) i spil. Som det er nu, er prisen desværre det svageste led i Danske Banks ellers flotte litteratursponsorat.

Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.