Blinde siger også ”vi ses”…

Interview i Euroman, juni 2007.

SPØRGSMÅL & SVAR RUNE T. KIDDE
Tegneserielegende, forfatter, digter, fortæller, globetrotter – og nu også skuespiller. Rune T. Kidde har karrierer nok til flere liv, og projekterne kører som på samlebånd. Der er netop udkommet en ny børnebog, og senere i år følger et bind erindringer. I støbeskeen er også opera, film og en bog med citater om øl. Klaus Rothstein har talt med multikunstneren, der fylder 50 til september, og netop nu er aktuel i sin skuespildebut i Jon Bang Carlsens Blinded Angels.

Hvordan gik det til at du blev skuespiller i Jon Bang Carlsens film?

”Det er meget mærkeligt, for jeg ville netop have været til Cape Town. Men for det første var min kone ikke meget for det, og for det andet havde jeg for meget arbejde, så jeg måtte sluge en kamel og aflyse det. Ti dage efter ringede Jon pludselig og tilbød mig rollen. Det tænkte jeg over i en uges tid, og så sagde jeg ja. Vi filmede ti timer, og bagefter skulle jeg lære den næste dags replikker. Det var en hård opgave. Jon begyndte med at lave en film om filmen ved siden af optagelserne. Senere klippede han dele af den ind i filmen. Han kunne finde på at afbryde scener og spørge os skuespillere, hvad vi syntes. Det var en form for overraskelsesangreb.”

Hvorfor ville du gerne til Cape Town?

”Fordi jeg havde lyst til at opleve den underlige stemning mellem sorte og hvide. Jeg har rejst hele verden rundt, fordi jeg gerne vil gøre jordkloden rund inde i min egen mave. Jeg vil gerne have en fornemmelse af verden, gøre den til en helhed. Jeg har rejst til alle mulige udkanter af verden, især efter at jeg blev blind i 1990. Man kan opleve mindst lige så meget som blind. Jeg har jo alle de andre sanser, plus den sjette sans. Og når man ikke kan se, vokser de andre sanser. Jeg ved for eksempel at ikke to rum har den samme rumlyd. De seneste år er jeg dog blevet mere og mere blevet en hjemmefødning.”

Hvordan oplever en blind mand en film?

”Jeg bliver pisseirriteret når folk fortæller mig hvad der sker, hvis de ser en film sammen med mig. Jeg har et visuelt billede i mig selv, ikke sådan at jeg ser biografbilleder for mine øjne, men i et andet hjernelag ser jeg klare billeder, så selvom jeg har mistet synes, går jeg stadig i biografen og i teateret. Måske opdager jeg pointerne i en lidt anden rækkefølge, måske lidt senere, end folk, der kan se, men de fleste handlingsforløb er jo så logiske, at man sagtens kan følge med, selvom man kun kan lytte sig frem.”

Du skriver på din hjemmeside, at du kun besvarer mails om onsdagen, og når man ringer til dig er der altid telefonsvarer på. Hvorfor?

”Når jeg går ind i et projekt vil jeg ikke forstyrres. Jeg må ofte gå dybt ind i mig selv, når jeg skriver, og uanset om det er digte, romaner, erindringer eller humorbøger til børn, kan jeg ikke tåle at blive forstyrret. Jeg har brug for fred når jeg arbejder, og jeg kan ikke stille mit hoved ind på besvarelser af opringninger og e-mails. Derfor har jeg heller ingen mobiltelefon på mig i det daglige. Jeg har nok i min fastnettelefon, hvor folk kan lægge besked. Så ringer jeg tilbage når jeg har tid. På den måde er jeg rigtig besværlig.”

Jeg har læst at du samler på bøger med forfatterdedikationer?

”Ja, jeg har vel Danmarks største samling af bøger med autografer og dedikationer fra forfatteren. Jeg er vokset op med en stor interesse for bøger, min far var illustrator, og jeg har altid haft en stor kærlighed til smukke bøger. Jeg kan mærke om en bog har en dedikation, om forfatteren har lagt sin sjæl i den. Samlingen er på 3000 bind, og der kommer to-tre nye til hver uge, senest en bog, hvor Astrid Lindgren har skrevet en dedikation til en lokal, svensk præst og en Dalai Lama biografi med autograf. Jeg har også lige bestilt Southebys katalog over auktionen over en masse af Elton Johns ejendele i 1988. Jeg har nemlig lige købt et signeret foto af Elton John, og det skal ligge inde i auktionskataloget, hvor der er nogle ret vilde ting. Bøgerne finder jeg via nettet, enten Bruun Rasmussens Auktioner eller QXL. Og så har jeg en god kontakt i Ulandsforeningen Svalerne. Når de får nye bøger ind, ringer han til mig, hvis der er noget interessant for mig.

Som forfatter og fortæller må du også læse meget. Hvordan gør du det?

“Jeg låner lydbøger på biblioteket, men de er vist ved at overgå til Ipods, så jeg bliver nok tvunget til at anskaffe mig sådan en. Jeg er ellers godt tilfreds med kassettebåndene. Engang kom jeg tilfældigvis til at skubbe båndoptageren op i dobbelt tempo. Jeg ville have forsvoret at det kunne lade sig gøre, men nu lytter jeg til oplæsning i dobbelt hastighed, og på en eller anden måde passer det bedre til mine tanker og følelser. Jeg må have et indbygget Mickey Mouse-stemmefilter, og på den måde læser jeg 2-3 bøger om ugen.”

Læser? Du læser vel ikke, du lytter…
“Jeg siger ”læser”, det er jo et standardbegreb. Blinde siger også ”vi ses”.”

Du har engang lavet en tegneserie på et græskar. Øh, hvordan?
“Ja, man tørre det og tegner på det. Så prøver man at få skallen af. Og så krakelerer det, når det bliver lagt under reprokameraet. Det er et af mit livs store smertepunkter, for jeg tror at det ville have skabt en modebølge i branchen. I dag kan jeg ikke huske selve tegneserien, jeg kan bedre huske selve græskarret. Det er vigtigt at eksperimentere og arbejde i mange genrer. For tiden arbejder jeg på film, opera, erindringer, en bog med ølcitater m.m. Jeg rejser også meget rundt i landet med mundtlige fortællinger. Det ene udtryk holder det andet i live og sørger for at tingene ikke bare bliver en vane, som man udfører nærmest uden at være rigtig vågen.”

Kunne du tænke dig at lave mere film?
“Rollen i Blinded Angels var min debut, men Lars von Trier hyrede mig som coach for Bjørg, da hun skulle lære at være blind i Dancer in the Dark. Jeg tog ud til Zentropa uden ledsager, hverken min kone eller min sekretær var med, for jeg ville vise, hvordan det er, når man er på slap line uden sikkerhedsnet. Faktisk skulle jeg også have spillet en birolle i Erik Clausens Ledsaget udgang, men jeg havde simpelthen ikke tid. Og så arbejder jeg på et manuskript til en spillefilm med Nimbus Film, som jeg ikke kan røbe mere om lige nu. Jeg kan kun sige at den bliver for folk mellem 5 og 105…

Fem ting du ikke vidste om Rune T. Kidde

• Skriver for tiden på en opera sammen med Fuzzy og Kasper Bech Holten. Operaen med arbejdstitlen Bips og Aske handler om at bruge fantasien på en positiv og ikke-destruktiv måde. Målgruppen er folk mellem 5 og 105 år og der er forventet premiere engang i 2008.

• De kendte og elskede Ækle Æventyr med Søde Sally Sukkertop er netop nu ved at blive omskabt til en animationsfilm af Sarita Christensen, den tidligere leder af Zentropas animationsafdeling, som nu har etableret sit eget selskab, Copenhagen Bombay A/S.

• Fylder 50 til september, og udgiver erindringsbogen Kruseduller, kragetæer og kreative krumspring. Der er også en børnebog på vej, skrevet i samarbejde med Flemming Quist Møller, ikke at forglemme en live-cd med optagelser fra Roskilde-festivalen, Live Ækel.

• Er gift på 26. år, men bor ikke sammen med sin kone. Rune T. Kidde flyttede for sig selv da sukkersyge gjorde ham blind i 1990. Han var nødt til at bo alene for at lære at stå på egne ben. ”Og så er det skidedejligt, når man mødes,” siger han.

• Er 3. suppleant for Enhedslisten til byrådet i Roskilde Kommune. Han stillede op til Kommunevalget i 2005, fordi Enhedslisten ved valget fire år tidligere havde manglet blot seks stemmer for at få et mandat. Det lykkedes, hvilket betød at kommunen fik en socialdemokrat som borgmester i stedet for en Venstre-mand. Det er Rune T. Kidde meget stolt over, men han har ingen politiske ambitioner.

OBS! Hvis Euromans læsere overvejer at tynde ud i bogsamlingen, er Rune T. Kidde meget interesseret i dedikationseksemplarer eller bøger med forfatterautografer. Kontakt ham via hjemmesiden www.runetkidde.dk.

Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.