Interview i Weekendavisen den 28. april 2006
Dialog. Mens Udenrigsministeriet advarer om nye konflikter med den islamiske verden understreger lederen af kulturfestivalen Images of The Middle East, at der ikke er noget alternativ til dialog. Vi har talt med fhv. kulturminister Grethe Rostbøll.
Mellemøsten kommer. Med piber og trommer. Og ord og musik. Og kunst og teater. Og et ønske om dialog på tværs af kulturer. Når kulturfestivalen Images of The Middle East bryder løs senere på året, sker det i skyggen af den dugfriske risikoanalyse om fremtidige konflikter med den arabiske verden, som Udenrigsministeriet og en række udenlandske eksperter står bag. Analysen, som Berlingske Tidende kunne fortælle om i mandags, konkluderer, at konfliktpotentialet mellem Vesten og den arabiske verden fortsat vil være meget stort, bl.a. fordi Mellemøsten føler sig under et stærkt kulturelt pres fra Vesten og derfor kæmper for at bevare sin egen identitet.
Udenrigsministeriets analyse kom kun få dage efter, at fhv. kulturminister Grethe Rostbøll som formand for Center for Kultur og Udvikling (CKU) kunne konstatere, at ingen af de indbudte kunstnere og intellektuelle fra Mellemøsten har meldt afbud til festivalen, trods krisen om Jyllands-Postens tegninger af profeten Muhammed. Images of The Middle East har været planlagt gennem flere år og vil foregå over det meste af landet i august og september.
Kulturfestivalen er gennem de senere år blevet planlagt under en overskrift, som på alle måder bekræfter analysen fra Udenrigsministeriet. Det bærende tema for Images of The Middel East lyder således Identitet under forandring. I løbet af vinteren, hvor krisen mellem Jyllands-Posten, Danmark og den muslimske verden var på sit højeste, var programmet truet af aflysning.
”Fra september til jul var det nærmest kun en mediekrise. I denne første fase, var det ikke vores sag. Men efter jul blev det en stor udfordring for CKU. Vi fik henvendelser fra den arabiske-politiske verden og den islamiske-religiøse verden, der så en række problemer i at samarbejde med Danmark i den givne situation. Her i foråret har vi fulgt situationen i regionen meget tæt. Relationerne til Mellemøsten er jo ikke kun højspændte på grund af tegningerne. Tegningerne er i højere grad end anledning, end årsag til problemerne mellem islam og vesten.
I den periode, hvor tegningerne har været til debat, har der været valg i de palæstinensiske selvstyreområder, et valg, som Hamas vandt. Der var parlamentsvalg i Egypten, hvor Det Muslimske Broderskab fik en stor fremgang. Der var radikaliseringen af den politiske situation i Iran, samt et valg i Israel med et nyt lederskab. Den samlede politiske situation blev mere og mere ømtålelig. I januar-februar var der mange sorte skyer over Images of The Middle East. Vi tog kontakt til vores partnere i Danmark og i Mellemøsten for at sikre os, at de stadig var villige til at samarbejde. Vi vidste jo, at alle kriser driver over, så vi benyttede tiden til at styrke samarbejdet med internationale organisationer som Unesco og FN, og kulturorganisationen under den islamiske verdenskongres, ISESCO m.fl. CKU indgår også i det dialoginitiativ som Ugebrevet Mandag Morgen har taget med tænketanken Co-Existence of Civilizations,” siger Grethe Rostbøll.
Som formand for CKU og som medlem af bestyrelsen for det dansk-egyptiske Dialoginstitut i Cairo – et af de bærende initiativer i regeringens underdrejede Arabiske Initiativ – har hun gennem de senere år rejst flere gange i Egypten, Syrien, Libanon, Jordan og de palæstinensiske selvstyreområder. Ikke mindst møderne med arabiske kunstnere, mediefolk og intellektuelle har overbevist Grethe Rostbøll om, at dialogen er mulig og nødvendig.
Skred i ytringsfriheden
Men har Muhammedkrisen ikke vist, at der er grænser for dialog?
”I CKU taler vi ikke om ”Muhammedkrisen”. Vi taler om tegningesagen. For mig at se er problemet nemlig ikke islam, og slet ikke Muhammed. Kompleksiteten er meget større. Når man arbejder med kultur og menneskerettigheder, skal man være meget opmærksom på, at sproget røber fordomme og stereotyper, der nemt skaber misforståelser. Dialog forudsætter jo, at samtale overhovedet er mulig, og dialogen kommer kun gennem sprogets kvalitet. Vi forholder os derfor til kultur som et fælles sprog, som vejen til respektfuld dialog. Jeg er helt enig med udenrigsminister Per Stig Møller, der har slået fast, at hvis nogen skal stoppe dialogen, er det i hvert fald ikke os. Vi er hverken missionærer eller kulturimperialister. Men vi er nødt til at føre dialog og samarbejde med den moderate stemme i den arabiske og muslimske verden, og der er langt flest af de moderate. Befolkningen har en hverdag, der ligner vores. CKU repræsenterer netop den dialog, som de moderate efterlyser, og denne dialog er forudsætningen for arbejdet med menneskerettigheder og sociale forbedringer. Når problemerne skal løses, må det ske i gensidig respekt for kultur, religion og folkelig forskellighed. Gensidig respekt er simpelthen altafgørende. Men når det er sagt, vil jeg også understrege, at reformer i den 3. verden, er helt nødvendige, hvis kultursamarbejdet skal nytte noget, og her tænker jeg ikke kun på Mellemøsten, men også på Asien, Afrika og Sydamerika.”
Hvilke dagsordener har disse moderate stemmer?
”Der er lige så mange dagsordener, som der er lande og kulturer. Det er afgørende, at vi i Danmark forstår, at der er forskel på Marokko, Tunesien, Egypten, Libanon, Syrien og Jordan. Det er derfor ikke muligt at give en entydig konklusion på, hvad tegningesagen handlede om. De diplomatiske forbindelser, vi normalt samarbejder med, er under pres på grund af de politiske begivenheder – fra mordet på premierminister Hariri i Libanon til valgsejrene til Hamas i Det palæstinensiske Selvstyreområde og Det Muslimske Broderskab i Egypten og radikaliseringen. Regeringerne i Mellemøsten er under pres fra yderligtgående og voldelige grupper, der misbruger islam som argument. Det er farligt, når man i vores del af verden siger, at islam er lig med terror og tror, at alle i den arabiske verden er potentielle terrorister. Det kan jeg ikke advare nok imod. Men vi står samtidig over for en reel terrortrussel fra celler, der bevæger sig rundt i det mellemøstlige landskab. Regeringen i de lande, som Danmark traditionelt har et godt forhold til, har nøjagtig samme frygt for disse grupper, som vi har. Befolkningen i Mellemøsten har truslerne tæt inde på livet i hverdagen. De moderate stemmer ønsker at styrke den åbne offentlighed i Mellemøsten. Ikke mindst mobiltelefoner og Internettet giver mulighed for øget ytringsfrihed. De nye medier styrker frihedstrangen og muligheden for kommunikation over grænserne. I nogle lande er der spærringer på mobiltelefonerne, så de kun kan fungere indenrigs, men alle har en fætter, der kender en, der har en mobil, der kan ringe til udlandet. Der vil komme et skred i ytringsfriheden, som en flodbølge. Der er allerede et pres på regeringerne. Befolkningen oplever regler og begrænsninger, når det gælder udgivelse af kritiske aviser og magasiner, og en sekulær opposition til regeringen har meget begrænsede muligheder for at samles og danne foreninger. Men de har adgang til nettet og til paraboler, og i Mellemøsten er der ikke spærringer på nettet på samme måde som i Kina. I gamle dage kunne regimerne nemt sætte ind over for fax og fastnettelefoni, men mobilerne gør det nemmere for folk at kommunikere, som de gerne vil. Problemet er naturligvis, at de nye medier også bruges til rekruttering af ekstremister og terrornetværk. I princippet ved befolkningen det samme, som vi ved. De, der gerne vil være velorienterede, har mulighed for at være det. Men friheden til at publicere, investere og udøve borgerlige frihedsrettigheder er begrænset.. Gennem en styrkelse af økonomien og kulturen, kan befolkningerne forhåbentlig opnå flere af de frihedsrettigheder, som vestens lande har erobret gennem århundreder. Det er ikke vesten, der skal lave reformerne, det skal befolkningerne selv. Vi bør derfor kun opfatte Mellemøstlandene som udviklingslande på områder som økonomi, landbrug og analfabetisme, men ikke hvad kultur og oplysning angår. I øvrigt er Mellemøstens nationer også her meget forskellige, idet golfstaterne har haft en stærk økonomisk fremgang og udviklet højteknologi”. Der er stor forskel i livskvalitet fra Øvre Nilen til stranden i Dubai.”
Globalisering og dialog
Images of The Middle East lægger hovedvægten på Levanten, altså området på Middelhavets østlige bred, men i princippet arbejder festivalen med regionen fra Marokko til Golfen. Kulturfestivalen forholder sig ikke til enkeltlande, men til de kulturelle udtryk og produktioner, der foregår mellem flere personer og institutioner. CKU er her afhængig af lokale partnere i regionen.
”Mellemøsten er velegnet til en festival, fordi der er en langt mere fælles offentlighed, end vi kender det fra Europa, hvor man i lande som Italien og Frankrig jo dårligt nok ser fremmedsprogede tv-programmer. Men i Mellemøsten når sproget rundt i hele regionen, og Landegrænserne er ikke specielt vigtige. Den kulturelle loyalitet og religionen går på tværs af nationerne. Vi tænker på Danmark som ét land, ét folk, et sprog, én nation. Men i Mellemøsten er f. ex. kristne mindretal som koptere og armeniere en del af en politiske problemstilling, og man skal kende til de forhold, når man arbejder med den del af verden. Mellemøsten, Asien og Europa har det til fælles, at vi alle skal møde kulturudfordringen fra USA. De dygtigste hoveder fra den arabiske og asiatiske verden sidder i dag på amerikanske universiteter. Mange væsentlige forskningspublikationer er skrevet af udlændinge, der på den måde beviser værdien af det multikulturelle. Her i Danmark begiver vi os kun modvilligt ind i denne globalisering, selvom vi kunne have stor glæde af den. På de store opdagelsesrejsendes tid talte man om de tre C’er: Commerce (handel), Commitment (forpligtelse) og Civil Society (civilsamfund). Det samme gælder for globaliseringen og kulturudvekslingen i dag, hvor vi så kan supplere med endnu et C for communication (kommunikation). Globalisering er simpelthen vejen til bedre forståelse,” siger Grethe Rostbøll.
Hvordan kan kulturudveksling skabe konkrete resultater?
”Et land som f.eks. Egypten befinder sig midt mellem det traditionelle og det moderne. På filmområdet råder landet f.eks. over en række talenter, der gerne vil lave spillefilm, dokumentarfilm og tv-serier, men de har svært ved at skaffe de nødvendige midler. Her kunne Danmark gøre en indsats gennem samproduktioner, hvor vi – måske sammen med et andet europæisk land – indgår i en medfinansiering. Sådan en konkret kulturudveksling mellem den vestlige verden og den islamiske verden kunne bidrage til, at den vestlige offentlighed ikke kun får de dårlige historier fra Mellemøsten, men også de positive. Vi har brug for et bedre kendskab til de reformer, der vinder fodfæste, f.eks. i Jordan og Syrien, hvor der er en forbedret skilsmisselovgivning med puljer til støtte for enlige kvinder. I Jordan og Egypten ser vi nu frihandelszoner med henblik på investeringer udefra. I Marokko, Syrien, Jordan og Egypten er der aftaler, som skal sikre kvinder plads i parlamentet. Disse reformer er en vigtig forudsætning for vækst og fremdrift. Systemerne er autoritære, og forandringerne kommer kun langsomt. Der er en grundlæggende mangel på frihed i den arabiske verden. Men frihed fører til reformer, hvor kontrolvirksomheden bliver opløst og befolkningerne får større tillid til fremtiden, fordi det bliver nemmere at forbedre levevilkårene. Relationen mellem det moderne og det traditionelle skal løses. Det er ikke nemt, det er en stenet vej, men det er nødvendigt.”
Terrorbekæmpelse
Grethe Rostbøll peger på, at udgangspunktet for regeringens Arabiske Initiativ var terrorbekæmpelse og den panik, der bredte sig efter 11. september 2001 og bomberne i Madrid og London. Men hun understreger, at der skal mere end terrorbekæmpelse til for at sikre en fremtid med fredelig sameksistens:
”Terrorbekæmpelsen er et vigtigt, verdensomspændende arbejde, der skal tages kolossalt alvorligt. Det så vi senest i mandags, da der igen var bombesprængninger ved et turiststed i Egypten. Men på baggrund af tegningesagen de seneste måneder, må vi også være opmærksomme på, at der er øget brug for dialog, fælles forståelse og forbedring af de sociale forhold. Den store fattigdom og sociale nød i f.eks. Egypten bliver afhjulpet af de religiøse, islamiske fonde, der løser en stor del af de sociale opgaver, som regeringen burde tage sig af. De bedste sygehuse bliver drevet af islamisterne, ikke af myndighederne. Derfor vinder Det Muslimske Broderskab valget i Egypten og Hamas i De palæstinensiske Selvstyreområder. Det handler ikke om, at befolkningen nødvendigvis støtter ekstremister af religiøse grunde, men fordi de løser mange sociale og sundhedsmæssige opgaver for folk. De sekulære regeringer kan derfor bedst begrænse ekstremisternes indflydelse ved at skabe velfærdsforbedringer for befolkningerne. Og herhjemme forsøger vi med Images of The Middle East at skabe opmærksomhed, synlighed og bred forståelse for de opgaver, som Danmark kan være med til at løse i regionen.”
Læs om Images of The Middle East på Center for Kultur og Udviklings hjemmeside www.cku.dk