Plummer, pluralismen og P1

Kommentar i Weekendavisen den 2. september 2005

Slagside? Henrik Gade Jensen studerer både amerikansk medieforskning og DR-journalisternes sjæle.

Da tænketanken CEPOS i forsommeren inviterede mig til at holde foredrag om min debatbog om den borgerlige kulturkamp, var det lidt som at træde ind i løvens hule, for det er synd at sige, at publikum og jeg var enige. Da jeg på et tidspunkt nævnte, at min bog havde fået bred omtale på P1, steg latteren mod loftet. Her i lokalet havde man naturligvis ingen andre forventninger, end at den venstreorienterede kanal ville tage en kulturradikal debatbog til sit hjerte.

Men sagen er, at min bog og jeg fik en behandling, der gik fra uhyre venlig til uhyre kritisk. Samlet set blev bogens stærke og svage sider belyst ganske grundigt. Jeg fik taletid, men jeg blev sagt imod af både studieværter og andre gæster. Med andre ord var P1’s journalistik om min bog langt, langt mere pluralistisk, end avisernes. Jeg synes derfor at kanalen til fulde levede op til public service forpligtelsen.

Da DR’s nye generaldirektør Kenneth Plummer i sidste uge talte om behovet for mere pluralisme på P1, hæftede han sig bl.a. ved kanalens USA-kritiske profil. Det var måske en forhastet kommentar, fordi en undersøgelse fra november i fjor af mediernes dækning af Irak-krigen viste, at DR balancerede ganske udmærket, ja faktisk fyldte koalitionens kilder mest. I den kommende uge skal generalen så mødes med medarbejderne, og han har allerede givet udtryk for fortrydelse, men også gjort det klart, at der skal en ny kritikkultur ind i DR. Mon ikke konklusionen af mødet den 5. september kan skrives på forhånd: ”Medarbejdere og chef er enige om, at pluralismen skal i højsædet, processen har allerede været i gang længe, public service forpligtelsen skal tages alvorligt”.

At der er brug for ny viden om P1, fremgik med overjordisk tydelighed af Politiken i onsdags. På den ene debatside har filosoffen Mihail Larsen et indlæg, hvor han taler om Kenneth Plummers intimidering af DR’s journalister, illustreret med en Roald Als-tegning af kulturministeren som ridefoged, der holder generaldirektøren i en hundesnor, mens han lærer ham at opsnuse sporet efter en gammel sweater. ”Det er Kjeld Koplevs! Puds ham!” siger ministeren. På den anden debatside har endnu en filosof, Henrik Gade Jensen, så skrevet at generaldirektøren nu bare har sagt det, som ”vi alle ved” om at P1 har ”en politisk tendens til venstre”, ikke mindst i dækningen af USA og Israel.

Henrik Gade Jensen (der uretmæssigt blev beskyldt i Information for at være en slags nazist og efterfølgende opsagde sit job som spindoktor i kirkeministeriet under Tove Fergo) tilhører den intellektuelle højrefløj omkring Søren Krarups Tidehverv, og han skrev en sønderlemmende anmeldelse af min bog i Jyllands-Posten. Fair nok. Nu lancerer han så det synspunkt, at DR’s journalister sikkert bestræber sig på alsidighed, men at ”de i deres sjæle og gennem deres uddannelse har internaliseret en opfattelse af, at alt til højre for Marianne Jelved er syndens sorte og væmmelige verden”. Journalisterne tænker som Frank Aaen, skriver han: ”Den mentale infrastruktur kan kun ændres gennem andre hoveder.”

Henrik Gade Jensen fortæller, at den en ny undersøgelse fra USA viser, at den højreorienterede tv-kanal Fox News er mere alsidig end de såkaldte liberale medier, hvor konservative synspunkter kun er med som gidsler – hvilket tilsyneladende også skulle være tilfældet hos DR. Men på Politikens analyseside (man skal bare bladre én gang tilbage) skriver Alan B. Krueger, professor ved Princeton University, at selv samme Fox News er ”meget mere tilbøjelig til at citere konservative tænketanke end andre nyhedsformidlere i tv, og tilsvarende meget mindre tilbøjelig til at citere de liberale.” Overraskende nok viser det sig, at mediernes politiske observans ikke synes at påvirke folks måde at stemme på.

Henrik Gade Jensen læser tilsyneladende den amerikanske medieundersøgelse med det stik modsatte resultat af Princeton-professoren. Men hvad gør det, så længe han har indsigt i P1 journalisternes sjæle? De andre hoveder, han efterlyser, er allerede på vej. Snart ankommer Niels Krause-Kjær, forfatteren bag ”Kongekabale” og tidligere spindoktor hos Det Konservative Folkeparti. Han skal være studievært i et debatprogram på P1 (som erstatning for Henrik Dahl), og det kan Henrik Gade Jensen være godt tilfreds med, for netop Niels Krause-Kjær har for et lille års tid siden argumenteret for, at netop Frank Aaen ikke længere burde havde plads i den danske samfundsdebat pga. hans kommunistiske fortid. Det er – mildest talt – et besynderligt synspunkt, som distancerer al hidtil kendt politisk skævvridning på P1.

Regnskabet går fint op på Politikens debatsider, hvor både Loke og Thor kommer til orde. Længere fremme i avisen gjalder ekkoet fra de seneste års kulturkamp i to interessante historier, der handler om en sejr og et nederlag for Dansk Folkeparti. Sejren handler om Syddansk Universitet, der svømmer i penge til at forske i Kaj Munk, præsten og digteren, der gjorde op med sin nazisympati og blev nationalsindet på den gode måde. Nederlaget handler om, at DR nu igen går med planer om at lægge de nyhedsredaktioner sammen, som blev opsplittet i den fhv. pressechef for Dansk Folkeparti, Søren Espersens tid i bestyrelsen.

Kunne vi ikke få gang i et udredningsarbejde, som vil afsløre om f.eks. Orientering har slagside. Kenneth Plummer kan gøre debatten og det videre arbejde en stor tjeneste ved at efterlyse uafhængig medieforskning om pluralismen i DR.